Pigernes og min ferie startede torsdag i uge 27 (8. juli), Jans startede mandag i uge 28. Sommerferien har i år budt på bl.a. arbejde (Jan), sygdom (Marie), udflugter (sammen og hver for sig), sommerhus (sammen ) og en masse dejlig afslapning – og fantastisk vejr ikke at forglemme! Det tordnede d. 12. juli, og det var HELT VILDT. Der kom et kæmpebrag, og det lød som om, lynet slog ned i naboens have, og skraldet, som fulgte efter, var virkelig højt – så højt at pigerne satte i at hyle (Marie hylede nok mest, fordi Line gjorde…). Bagefter tegnede de flotte tegninger af sort himmel og gule lyn smiley

Men derefter var vejret godt; tørt og VARMT!

Pigerne og jeg startede ferien med en tur på biblioteket, så Line kunne få lidt sommerlæsning. Jeg har købt bogen om Narnia (den samlede historie). En bog på ca. 500 sider. Pigerne elsker at få læst historier, og jeg nyder at læse for dem!

Jan har knoklet med huset i sin ferie. Han er godt nok sej. Han holdt faktisk kun rigtig fri i uge 29, hvor vi var 5 dage i sommerhus, og den dag vi var i Ree Park. Den 16. juli kørte han og Line til Farmors fødselsdag, men Marie havde feber (dag 3), så hun og jeg blev hjemme. Det var super-ærgerligt, for fødselsdagen blev holdt hos kusinerne i Timring, og Marie havde glædet sig til at lege med Sofie.

Pigerne og jeg var d. 14. juli ved Verdenskortet i Klejtrup sammen med Bitten, Philip og Tobias. Det var en hyggeligt tur. Marie fik feber om aftenen og var først feberfri lørdag morgen.

Da vi var i sommerhus, fik vi besøg af Frank, Majbritt, Markus og Alberte. Stikord; is på havnen, 4 børn der legede sammen hele tiden, dejlig aftensmad, GODE rødvine og bålhygge. Frank og Majbritt sov i telt. Børnene sov på et af værelserne. Det var rigtig hyggeligt!! Ferien i sommerhuset var dejligt afslappende. Vi lavede INGENTING, simpelthen. Det vildeste var en sejltur til Sundsøre, hvor vi gik en tur ud på tangen efterfulgt af en is på havnen og sejlturen tilbage igen. Line har fået en god veninde deroppe, Emilie, som har en pony, Rasmine, gående på marken lige bagved. I år var der en pony mere, Tilde, som Line red meget på. De var også en tur på hesteryg til stranden. Det var herligt! Marie fik også lov til at ride lidt.

Pigerne har været meget sammen med deres morforældre i ferien. TAK til jer for det. Min ferie sluttede med udgangen af uge 29, og det var så meningen, at Jan skulle have pigerne alene i uge 30, men det var der lige et husprojekt, som spændte ben for, så morforældrene trådte til (igen). Pigerne blev hentet af Mormor om formiddagen, og så hyggede de sig sammen hele dagen, til jeg fik fri fra arbejde. Og de var sandelig aktive; plukkede ribs i Mormors have, solbær i vores, og det er der kommet nogle herlige produkter ud af! Onsdag i uge 30 legede Line hos Marie Gaarde, og Marie legede hos Marie Christensen – og TAK til jer og jeres forældre for hjælpen!

Line og Marie er nogle heldige børn; i uge 31 var de i sommerhus (igen) sammen med morforældrene. I slutningen af juni var de på miniferie et par dage hos Bedstemor og Bedstefar. De var bl.a. på kræmmermarked.

Og Marie nåede også at lege med kusine Sofie i ferien, da vi var inviteret til Johnnys 60-års fødselsdag d. 31. juli. Det var en hyggelig dag, hvor børnene legede i haven (selvom det regnede lidt), og vi voksne hyggede i teltet, som var stillet op i haven hjemme hos Ketty og Johnny.

Pigernes ferie slutter i dag. Vi skal til 60-års fødselsdag (alle 4) hos min kollega Hanne. Vi skal være i hendes sommerhus kl. 13.00 i Hostrup nord for Skive.

I morgen; 1. skoledag for Marie, som starter i 0.A og Line, som skal i 3.A smiley